Villa Skovhusvej

Skovhusvej 2, Risskov
Opdrag

 

Husets geometri er firkanten, cirklen og trekanten.

Grundplanen er et kvadrat delt op i fire lige store, mindre kvadrater i stueetagen, rummende to stuer, køkken og hall, på 1.sal tre lige store værelser, adskilt af bad/ toilet og skabsunit.

Hallen går gennem begge etager og fungerer som husets ”torv” med trappe og indre balkon.

Den udvendige altan på 1. sal repræsenterer cirklen og halvtaget over køkkenhjørnet trekanten.

Facadernes udtryk skabes af nok en stram geometri. De to etager høje vindues-/ dørpartier er placeret to og to midt på, til hver side eller for- skudt til den ene eller anden side på de fire facader.

Husets bærende konstruktion består af en bærende midtersøjle med fire rotationssymetriske dragere, der sammen med ydervæggene bærer betondækelementer.

 

År: 1989

Konkurrencetype: Opdrag
Rådgivning: Hovedrådgiver
Bygherre: Jan W. Hansen / Elisabeth Schmidt-Nielsen
Type: Enfamiliehus
Størrelse: 140 m2
Adresse: Skovhusvej 2, Risskov
Entreprisesum: 1,7 mio. kr.
Ingeniør: Per Dombernowsky