RÅDGIVERNES KONKLUSION

Input fra borger- og følgegruppemøder har samlet set ført til, at rådgivergruppen er nået  til følgende konklusioner, der er opsummeret under de fire spørgsmål, vi anser som  centrale:

• Er Strib bevaringsværdig?
• Skal der udarbejdes en bevarende lokalplan for Strib?
• Hvordan skal den i givet fald afgrænses?
• Og hvad skal den bevare?

Er Strib bevaringsværdig?

Svaret på dette spørgsmål er ja, i det mindste for dele af det gamle Strib.

På baggrund af en kortlægning af Stribs typiske karaktertræk, kvaliteter og sammenhænge (det vi kalder en typologisk kortlægning), er 4 kvarterer i Strib fundet værdige til en bevarende lokalplan med spilleregler for deres bevaring og udvikling.

Skal der udarbejdes en bevarende lokalplan for Strib?

Svaret på dette spørgsmål er ligeledes ja.

Den indledende underskriftsindsamling havde dette på sinde og den efterfølgende borgerinddragelse har bekræftet, at borgerne i Strib (i denne sammenhæng repræsenteret ved følgegruppen) i overvejende grad ønsker at få udarbejdet en bevarende lokalplan, der sikrer helheder og sammenhænge i byen.

Som rådgivergruppe er vi enige i den konklusion. Vi mener som nævnt ovenfor, at dele af det gamle Strib indeholder oplagte bevaringsværdier. Vi mener desuden, at den bedste måde at sikre disse bevaringsværdier er ved hjælp af lokalplanredskabet.

Der har også i processen været tanker fremme om at udarbejde en helheds- eller ud- viklingsplan. Vi mener også, at det kan være en udmærket ide – dog først og fremmest som et udviklingsorienteret supplement til en sikring af bevaringsværdierne i en lokalplan.

Hvordan skal den afgrænses?

Der har i stort omfang været en samstemmende holdning til afgrænsningen af en bevarende lokalplan, hvad enten vi konsulterer den gældende planlægning, spørger borgerne eller danner os en mening som rådgivergruppe.

Samlet set giver det mening at afgrænse en lokalplan, der indeholder fire delområder som vist på nedenstående kort.

De fire områder er:

• Havebykvarteret – Allégaderne – Havebyen omfatter Scharlingsvej, Korsvejs Allé og Münstervej nord for Vestergade. Området er en del af Gl. Strib, Nord, der lige- ledes er udpeget som kulturmiljø. Denne del af byen er et klart og uspoleret dansk eksempel på en bydel, der er udbygget efter de havebyidealer, der herskede i en periode i begyndelsen af det 20. århundrede. (vist med blå streg på kortet)
• Skræntkvarteret – Nørre Alle – Den anden halvdel af Gl. Strib, Nord, udgøres af bebyggelsen langs Nørre Alle. Denne del af byen er i særlig grad præget af dens historie som mondæn ferieby med store villaer med udsigt ud over den nordlige skrænt. (vist med rød streg på kortet)
• Hovedgadekvarteret – Vestergade – Området omkring Vestergade er udpeget som kulturmiljø og bør inddrages i lokalplanen med sit særlige præg af åben hovedgade. (vist med grøn streg på kortet)
• – Rolighedsvej – Bebyggelsen omkring Rolighedsvej udgør en lille, selvstændig del af det gamle Strib, der fremtræder som en landsbyagtig kerne i stationsbyen, (gult delområde).

 Hvad skal den bevare?

En lokalplan skal ikke være for restriktiv, men stadig sikre, at byens strukturer – dens gaderum og bebyggelsestyper – fastholdes, når der sker udvikling. Samtidig skal lokalplanen dog sikre de umistelige værdier – de ejendomme eller bebyggelsesmæssige sammenhænge, der helt konkret er værd at bevare.

På den baggrund foreslår vi, at der udarbejdes en lokalplan, der:

• Fastlægger en række principper for bebyggelse, der sikrer en udvikling i overensstemmelse med byens strukturer;
• Udpeger en række konkrete bevaringsværdige bygninger og sammenhænge, der i særlig grad er

I ovenstående afsnit er der nærmere beskrevet en række principper, der konkret kunne udmøntes i lokalplanlægning. En lige så konkret udpegning af bevaringsvæ dige bygninger og sammenhænge er der dog ikke taget stilling til i dette forløb.