SMÅ, BÆREDYGTIGE BOLIGER
Udviklingsprojekt
Aarhus, Danmark
JWH ARKITEKTER / PETERSEN ARKITEKTER
Den lille arkitektonisk bæredygtige bolig
Udgangspunktet for projektet ”den lille, arkitektonisk bæredygtige bolig” er en lille, almen bolig med rumligt-brugsmæssige kvaliteter, som modsvarer eller overgår den større, almene standard-boligs, og hvor baggrunden er den samfundsmæssige, økologiske-økonomiske nødvendighed, at vi skal bo på mindre plads.
De fleste tiny-house-/ small-house-projekter efterlader ofte en fysisk, kropsligt begrænsende og mentalt let klaustrofobisk følelse.
Dette projekts small-house koncept er bygget op som en 2-etages bolig omkring et indre dobbelthøjt atrium, der optisk og oplevelsesmæssigt skaber indtryk af en stor, varieret rumlighed og bevægelsesfrihed samtidig med, at det kan drages ind i og ”udvider” de tilstødende rum.
De ”mistede” m2 ved det dobbelthøje atrium vindes ind som en større oplevet rumlighed i boligen.
Foruden at være ”omdrejningsrum” for den lille boligs indre rumlighed og fleksibilitet arbejder atriet synergimæssigt sammen med boligens øvrige bæredygtige tiltag:
”Facadestativerne”, adderetpåhver side af huset, giver mulighed for at udvide den lille bolig med altan/ altangang og således inddrage omgivelserne i den lille boligs indre rumlighed.
Fællesfaciliteter som beboerhus med fælleslokaler, værksteder, opholdsrum, køkken, gæsteværelser, etc. vil ligeledes kunne tilføre den lille bolig større funktionalitet og generel anvendelse, hvis der findes mulighed for det i bebyggelsen.
Den bærende konstruktion er tænkt som en enkel rationel struktur velegnet til opbygning i recirkulerede komponenter og ligeledes klar til genanvendelse af brugte facadebeklædninger for dermed at opnå et minimalt CO2 aftryk.
Facadebeklædningens plus øvrig facadeapteringers recirkulerede og smukt patinerede materialer giver desuden mangfoldige muligheder for at præge bebyggelse og boliger individuelt såvel som kollektivt.
Som led i projektets bæredygtige koncept udvælges genbrugsmaterialer på forhånd, helst planlagt og organiseret med bygherrens egne tilgængelige ressourcer.
Atriets uopvarmede ”klimarum” kan rigtigt håndteret fungere som den lille boligs naturlige solfanger og ventilationsanlæg.
Tekniske anlæg som solceller og varmepumper samt udstyr til opsamling og anvendelse af regnvand er kompletteringer, der uproblematisk kan tilføjes projektet.
Tiltag i synergi
Mange bæredygtige boligkoncepter, eksperimenter og konkrete projekter har set dagens lys de senere år.
De har som oftest været fokuseret på enkelt-temaer indenfor hele bæredygtighedsspektret så som anvendelsen af CO2-venlige materialer, ressource- og energibesparende udformninger, genbrug af materialer, tiny housing, opgradering af fællesfaciliteter, etc.
Af samme årsag har det ofte resulteret i, at de mere tekniske synsvinkel enkeltvis er blevet fremherskende: mest mulig CO2 reduktion, flest mulige cirkulerede materialer, mindst muligt energiforbrug, mindst muligt gulvareal og volumen, etc. uden hensyntagende til de rumligt-arkitektoniske kvaliteter – om disse boliger og huse er gode at bo i og inspirerende at leve med.
Det her fremstillede projekt spiller på hele spekteret af bæredygtige temaer og praksisser men i en symbioseskabende sammenhæng omkring det arkitektoniske koncept ”lille bolig med indre atrium”, hvor der fokuseres på den arkitektoniske rammes og helheds betydning for det liv, der leves i boligen – på den arkitektonisk bæredygtighed.
De enkelte bæredygtighedstiltag og deres indbyrdes samspil fremstilles her i såvel tekst- og diagramform som i et konkret projektudspil til toplans-boliger i to- til fleretages bygninger.
Fra 1-etages stor bolig til 2-etages lille bolig
Genbrugsfacader i åben trækonstruktion
“Facadestativ”
Fællesfaciliteter / fælleshus
Sol-, skygge-, varme- og ventilationsdiagram
2-etages, lille bolig med atrium
Eksempel, genbrugsfacade
Eksempel, “facadestativ”
Eksempel fælleshus, Lauritzhøj, Skødstrup
Eksermpler, atrium
Snitudkast
Facadeudkast