Skæring Bæk 

Aarhus, Danmark

Åben idékonkurrence

Projektet bygger på stedets og grundens grønne rekreative kvaliteter, som primært er miljøet langs Skæring Bæk og dernæst det nærliggende kulturlandskab, samt på skabelsen af rammer for et tvangfrit, fleksibelt boligfællesskab.

Bebyggelsen er struktureret som en nyfortolkning af klassisk, forstadlig bybyggeskik, som en Cul du sac rækkehusbebyggelse kombineret med en friere, grupperende tæt-lav bebyggelse.

Heri ligger både dens særlige identitet og overskuelighed.

 

År: 2019

Bygherre: AAB, Aarhus

Konkurrencetype: åben idékonkurrence

Adresse: Skæring Bæk, Aarhus

Type: bolig / bebyggelse

Størrelse: 108 boliger / 9.660 m2 brt

Samarbejdspartner: Vesthardt Arkitekter

SKÆRING BÆK TOFTERNE

Forstadens grønne, fælles boform

At bo i forstaden er at bo i det grønne.

At bo alment er at bo sammen.

Bæk og boligfællesskab

Projektet bygger derfor på stedets og grundens grønne rekreative kvaliteter, som primært er miljøet langs Skæring Bæk og dernæst det nærliggende kulturlandskab, og på skabelsen af rammer for et tvangfrit, fleksibelt boligfællesskab.

Kombineret, forstadlig bybyggeskik

Bebyggelsen er struktureret som en nyfortyolkning af klassisk, forstadlig bybyggeskik, som en Cul du sac rækkehusbebyggelse kombineret med en friere, grupperende tæt-lav bebyggelse.

Heri ligger både dens særlige identitet og overskuelighed.

Direkte kontakt med bæk og naboskaber

Alle dele af bebyggelsen giver direkte fysisk og visuel adgang til bækkens grønne og blå miljø og er konkret udformet, så der samtidig skabes varierende rumligheder og bygningsforløb til udfoldelse af overlabbende eller varierende grader af fællesskaber.

To sider, to bomiljøer – grønning og toft

Alle boliger har til den ene side direkte udgang til rekreative grønninger, trukket op mellem bygningerne fra bækforløbet og til den anden side lige så rekreative men mere ”urbane”, belagte ankomst-tofter.

Gennemgående, tosidede boliger

Svarende til bebyggelsesplanens intentioner og udformning er alle boliger, gennemgående og gennemlyste i deres planløsninger, med udgang og udsigt til både den mere private grønningsside og den mere offentlige ”toftside”.

Boligernes stue- og opholdsrum vender mod grønning og privat terrasse, mens køkken og entre vender ud mod toften med mulighed for et mindre opholds areal ved indgangspartiet.

Bebyggelsens grønne indramning

Bebyggelsens grønne indramning består foruden bækforløbet af ”Læhegnet” mod kulturlandskabet i vest, ”Parkeringsplantagen” mod Plantorama-anlægget i nord og ”Volden” – den rekreative, kuperede voldgrønning mod Grenåvej – i øst.

Grønninger

Bækforløb og grønninger tænkes beplantet med spredte træer. Det samme gælder ”Volden”, støjzonens grønning og ”søbred” langs Grenåvej.

Dele af grønningerne kan inddrages til dyrknings, motions- og legeareal efter beoernes ønsker.

De private overgangszoner mellem grønning og bolig kan belægges med træterrasser i smalle, korte sekvenser.

Tofter

Tofternes hybride gade eller pladsrum er bebyggelsens ankomst- og kontaktrum.

Tofterne er funktionsbelagte som shared space på de bløde trafikanters præmisser men med adgang for mindre parkering og servicetilkørsel.

Belægningen er nedsivningsvenlig med afgrænsede plantebede i midten og langs indgangspartierne.

Tofterne kan ligesom grønningerne fungere som sociale men mere offentlige rum.

Parkering

Parkeringen er med undtagelse af få pladser til gangbesværede eller handikappede bevidst placeret i den beplantede rand omkring bebyggelsen, dels for at skabe afstand til støjkilder og erhvervsaktiviteter men også for at fredeliggøre bebyggelsens opholdsarealer og snige lidt sund motion ind af bagvejen.

Veje og stier

Vejadgangen kan uproblematisk foregå via 1. etape bebyggelsen eller fra Plantoramasiden.

Stier med ”portgennemgange” på tværs af bygningsrækkerne bidrager til oplevelsen af en kompleks men i øvrigt let overskuelig bebyggelse.

Stierne giver mulighed for at sive gennem bebyggelsen fra ”støjgrønningens”, rekreative faciliteter og sø i øst til fælleshus og kulturlandskab i vest.

Bebyggelsens arkitektur og udtryk

De sammenhængende men forskudte ”bebyggelseslænger” med det gennemgående saddeltagtag i varierende højder omfavner og differentierer bebyggelsens indre rumligheder og karakter i en typologi mellem rækkehus- og tæt-lav bebyggelse.

Facader og åbningssystem

Stueetagernes større facadeåbninger sammenfolder bolig og grønning, mens overetagernes mindre åbningssystem og større sammenhængende facadeflader fastholder bebyggelsens uderumsskabende kvaliteter.

De sekvensvis forskudte bygningsvolumener sammen med variationen af facadehuller, åbninger og tilbagetrækninger giver facader og bebyggelse en oplevelsesrig plasticitet.

Bæredygtighed

Projektet søger at skabe arkitektonisk bæredygtighed, forstået som en optimering af det socialt-kulturelle, teknisk-funktionelle og økonomisk-driftsmæssige bæredygtige, foldet ind i konkurrencens fire hovedtemaer om fællesskab, bebyggelse, natur og sammenhænge.

Den sociale-kulturelle bæredygtighed varetages bebyggelsens strukturering og hele udformning omkring åbne, overlappende fællesskabs- og naboskabsmuligheder, mødesteder, krydsfelter og forskelligartede, rekreative opholdsarealer.

Her medvirker også blandingen af forskellige boligstørrelser og typer.

Den fysisk-funktionelle bæredygtighed fremstilles i bebyggelsens og boligernes evne til enkelt og fleksibelt at imødekomme de varierende og skiftende behov som sættes af moderne familie- og livsformer.

Her spiller også bygningernes evne til relativt frit at kunne indoptage lysåbninger i klimaskærmen og dermed regulere energibalancen i boligerne ind.

Den tekniks-økonomiske bæredygtighed omfatter de bærende konstruktioner af træ, facadernes ubehandlet træbeklædning, tagets sedum-beplantning (af hensyn til fordampning, insekt- og fugleliv), de certificerede og genanvendelige indvendige og udvendige materialer, m.m.

Nedsivning af regnvand er tænkt håndteret med så få og nedsivningstransparente belægninger som muligt.

Som del af den samlede LAR-løsning føres regnvand fra tagene synligt til søer og fasciner på grunden samt til bækken.

Beplantningen tænkes varieret, insekt- og allergivenligt.

Der påregnes boligventilation.

Den viste bebyggelse er formet og opbygget til en DGNB-certificering.

Bebyggelsens enkle udformning sammen med det byggeskiksprægede, rationelle konstruktions- og materialevalg borger for den driftsmæssige bæredygtighed.

DATA

28 STK. 2 RUMS ETAGEBOLIGER I 2 ETAGER IALT       2.100 M2

56 STK 3 RUMS RÆKKEHUSE I 2 ETAGER I ALT             5.040 M2

24 STK 4 RUMS RÆKKEHUSE I 2 ETAGER I ALT             2.520 M2

BRT I ALT                                                                            9.660 M2

Der kan frit indrettes tilgængelighedsboliger i stueetagen.

Andre fordelinger mellem lejlighedsstørrelser og -typer er uproblematisk mulige.

Der er etableret 155 p-pladser.