Indgangshall

Afdelings-ophold

Gårdhave

Psykiatrisk Hospital, Helsingør

Et sted i forstaden

Uden sammenligning i øvrigt ligger Helsingør Hospital og knejser i sin forstad som Kronborg i sin by, Kronborg ud mod vandet, hospitalet ind til skoven.

Omgivet af grønne plantebælter og et forterræn af åben park, ligger hospitalet som et flot stykke skulpturel arkitektur, men også som en sluttet og lidt utilnærmelig lys grå monolit.

Ved en fortsat udvidelse vil der være en risiko for, at hospitalet ændrer karakter fra at være et fritliggende monumentalt byggeri til at blive et ( for ) stort bygningsanlæg i forstaden.

Dårligt planlagt og udbygget kan det komme til at virke som en forvokset gøgeunge i sine omgivelser, og en uoverskuelig mastodont i sig selv. Rigtigt struktureret og udformet, kan hospitalet fungere som et identitetsskabende pejlemærke og tyngdepunkt i Helsingør, som et bygværk der skaber et sted i forstaden eller en bydel i byen, foruden at den i sig selv vil kunne opfattes, som et stimulerende og overskueligt bygningskompleks, en lille by i bydelen.

Et rationelt og komplekst bygningsanlæg

Hospitalsudbygningen må foregå efter rationelle principper for at imødekomme et moderne hospitals mange, komplicerede krav til funktioner, teknik og logistik. Samtidig skal hospitalet være et stimulerende og godt miljø for både patienter og ansatte.

For at blive i byanalogien skal hospitalet være overskueligt, let at orientere sig i, indeholde varierende rumligheder, “gader”, “torve” og “gårde” og forskellige bygningsudformninger, bygningshøjder, bygningsmasser etc. 

Hospitalets arkitektur bør være oplevelsesrig med udtryksfulde bygningsformer og materialeanvendelser både i kontrastfyldte sammensætninger og i æstetisk balance.

Udearealer og uderum bør være karakterfulde strækkende sig fra belagte flader og grønne plæner, til park- og haverum, grønne gårde og atrier.

For at nedbryde den lidt ophøjede isolation og skabe god kontakt mellem hospital og bydel, er det vigtigt at hospitalet tænkes sammen med den omgivende bebyggelse, og de rekreative grønne områder.

Hospitalsgrunden er en del af bymønsteret, og bør som sådan være åben for bydelens eksisterende og nye stiforløb, park- og plantebånd, ligesom den bør være et vigtigt rekreativt bindeled mellem bydelens bebyggelse og skoven.

Fire bånd

Projektet søger at kombinere kravene til en fortsat rationel udbygning af Helsingør Hospital, skabelsen af et godt hospitalsmiljø herunder fastholdelsen af hospitalsområdets park- og landskabsværdier og respekten for det eksisterende hospitals struktur og arkitektur indenfor rammerne af en forestilling om hospitalet, som en lille båndby bestående af fire bånd:

Mod vest et parkbånd med en mere spredt eller punktvis bebyggelse flettet sammen med parken og dens beplantning og motiveret af den eksisterende boligbebyggelse i båndet.

Dernæst to bånd bestående af sengeafsnittets høje liniært strukturerede kambebyggelse og behandlingsafsnittets fladebebyggelse, hvorimellem en serie forskellige gårdhaver anlægges. Og længst mod øst, et parkeringsbånd, der kan følge med den evt. kommende udbygning.

Båndenes parallelle forløb sikrer både fleksible og rationelle udbygningsmuligheder, og gør det let løbende, at koble de enkelte afsnit og funktioner.

De fire bånd er forskellige, men sammenhængende og båndstrukturen giver dermed mulighed for, at skabe en række af afvekslende bygningsformer, bygnings- by- og landskabsrum i en skala tilpasset den omgivende bydel, og uden fuldstændig at beslaglægge de omgivende parkarealer.

Bevægelsen igennem bygningsanlægget vil forstærke indtrykket af arkitektonisk og rumlig variation og kompleksitet.

Landskab og terræn og beplantning

Ved at udforme den nye psykiatriske afdeling som en lav pavillon- eller atriumbebyggelse integreret i det vestlige parkbånd, kan parkkarakteren omkring hospitalet fastholdes. Landskabet reguleres af hensyn til etableringen af et sammenhængende, niveaufrit gulv i den Psykiatriske afdeling og i sammenhæng med det somatiske sygehus. Landskabet inddrages i bebyggelsen som et rekreativt potentiale og et aktiv i afdelingens behandlingstilbud. De enkelte bygningsafsnit/ pavilloner i den nye afdeling kan forgrønnes, og plæner og beplantning føres ind imellem bygningerne til atrierne som et kultiveret landskab med klippede plæner og singulære træer eller trægrupper samt haver med forskellige temaer.

Det let kuperede parkterræn fastholdes, idet terrænet føres op til husene der ligger hævet i forhold til den eksisterende søkote.

En terrænregulering under afdelingens bygninger er nødvendig for at sikre et sammenhængende niveaufrit gulv, men reduceres til et minimum takket være den koncentrerede bygningsstruktur. Den overskydende jord fra terrænreguleringen flyttes til det nye parkeringsareal nord for afdelingen.

Det eksisterende træbælte omkring hospitalsgrunden mod syd, vest og nordvest bevares og sættes i forbindelse med de nordlige skovområder. Fra Esrumvej ses hospitalet gennem den nye parkeringslund og mod syd åbnes beplantningsbæltet for adgang til bebyggelser og bydel.

Veje, parkering og stier

Den nye afdeling og de nye hospitalsudvidelser med deres parkeringspladser nord for hospitalet kan betjenes af hospitalets nuværende vejsystem.

Med nye vejadgange via rundkørslen i krydset Klostermosevej og Esrumvej, kan den nordlige parkeringslund / p-bælte betjenes via tre indkørsler.

De eksisterende parkeringspladser og deres evt. udvidelse betjenes primært fra den hidtidige hovedindkørsel.

Tilkørselsforhold og logistik

Med etablering af vejadgangen fra Klostermosevej, skabes en enkel trafikal løsning med klare parkerings- og ankomstforhold. Tilkørsel for varetransport, renovation m.v. er placeret ved aflukket øst for køkkenlokalerne. Anden forsyning til afdelingen forudsættes at ske centralt fra eksisterende faciliteter ved somatiske sygehus.

Den psykiatriske afdeling

Placeringen af den Psykiatriske afdeling med den nye vejadgang vestfra og en tæt tilknytning til det Somatiske Sygehus, indikerer en mere synlig og socialt accepteret rolle for behandlingen af de psykiske lidelser. Bygningskompleksets tætte organisering omkring det lille torv eller forpladsen, sikrer gode samarbejdsmuligheder og udnyttelse af stedets samlede ressourcer.
Centerbygningen er placeret i fortsættelse af den øst-vestvendte sengebygning, og sammenkobles med denne via det nye uddannelsesafsnit, der herved får en central placering i den samlede sygehusstruktur. De enkelte døgnafdelinger er placeret i tæt forbindelse med centerbygningen, og er primært orienteret mod det omgivende landskab. Nordhusets uafhængige identitet bevares ved den frie placering i bygningsstrukturen, men ”udenfor” Sygehusets institutionelle verden. Nordhusets udflytning og etableringen af undervisningsafsnittet kan gennemføres uafhængigt af planlægningen og opførelsen af den Psykiatriske afdeling.

Centerbygningen

Centerbygningen, der forbinder døgnafsnittene, er afdelingens fysiske og funktionelle omdrejningspunkt og rummer behandlings- og fællesfunktioner organiseret omkring torvet, cafeen, gymnastiksal m.v. Centeret er den aktive og udadvendte del af afdelingen. Det lille torv mellem Centeret, Nordhuset, det ene døgnafsnit og Undervisningsafsnittet, giver fine muligheder for udeophold i sommerhalvåret, og kan evt. møbleres med henblik på dette.
Umiddelbart ved indgangen findes reception og informationsfunktionen, hvilket giver brugerne tryghed og overblik straks ved ankomsten til afdelingen. En atriumgård er både lysgiver for centerbygningens indre miljø, og et intimt udeopholdsrum. Fra det indre torv er der korte afstande til terapilokaler og værksteder, og gymnastiksalens mulighed for en åbning mod torvet tilbyder i så tilfælde et stort sammenhængende centerareal med rige anvendelsesmuligheder. Centeret er, ligesom resten af den Psykiatriske Afdeling, udformet med rigelig dagslystilgang, og flere kig tværs gennem huset inddrager de smukke omgivelser i rummene.

Døgnafsnittenes fællesrum er placeret i stueetagen i nær kontakt til de tre enheder, og med nærhed til dag- og ambulatorieafdelingernes funktioner, så udnyttelsen af disse forbedres.

Kontorer er overvejende placeret på bygningens 1. sal, lidt på afstand af aktiviteterne i stueplan. En enkel altangang i første sals niveau, giver personalet mulighed for at undslippe pressede situationer. Den indarbejdes i bygningens udvendige solafskærmning.

Døgnafsnittene

De tre døgnafsnit er indrettet identisk, så de enkelte funktioner kan genkendes, og personale og patienter kan flyttes fleksibelt.

Afsnittenes forskellige placeringer giver derimod mulighed for varierende grader af privathed / kontakt til omgivelserne. Det nordligste afsnit har umiddelbar kontakt til forpladsen, mens de sydlige primært henvender sig til parken. Patientstuerne er placeret roligt omkring to atriumgårde. Det giver dagslys til gangarealerne og muliggør at man kan bevæge sig i to retninger fra patientstuerne, hvilket i konfrontationssituationer kan være hensigtsmæssigt for såvel patienter som personale.

Navnlig dagslyset spiller en central rolle i den Psykiatriske afdelings behandlingsfunktioner. Årets og dagens varierende lysindfald vil karakterisere oplevelsen af bygningerne.
De indre gårdhaver muliggør udeophold for patienter i beskyttede rammer, mentalt såvel som fysisk og vejrmæssigt. Gårdhaverne og udeopholds arealerne tænkes indrettet med siddemuligheder og sansestimuli, i form af vand, duftende planter og løv der afgiver lyd i vinden.
To patientstuer i hvert afsnit kan afskærmes individuelt og et opholdsareal ud for disse kan benyttes i tilknytning hertil. I perioder hvor skærmningsmuligheden ikke benyttes, vil de mindre opholdsrum også kunne benyttes af patienterne som små og mere intime opholdssteder. I perioder hvor skærmningsmuligheden benyttes, kan der fortsat sikres fri passage gennem afsnittet.
Kontorer, samtalerum m.v. er placeret i selvstændige enheder med gangforløb, der kan aflukkes og give de ansatte og patienterne ro, men samtidig sikre udgang til to retninger. Vagt og afdelingssygeplejerske-kontor er orienteret mod afsnittets indgang og centrum, i kontakt til afsnittets brugere, det muliggør tryghed og overblik over afsnittet.
Afsnittenes fælles køkken, spise- og opholdsrum er placeret i afsnittenes centrale strøg, med udkig til gårdhaverne og det omgivende landskab og med mulighed for udeophold i såvel aflukkede uderum, som åbent parklandskab. Rummene indrettes af hensyn til patienternes meget individuelle behov med varierede opholdsmuligheder i større og mindre enheder, og forskellige grader af intimitet.

Materialer og konstruktioner

Helsingør Sygehus er et markant stykke arkitektur i en klar form og med en ensartet materialeanvendelse. De lyse betonoverflader og det enkle udtryk finder sin nyfortolkning i den Psykiatriske afdeling, Nordhuset og i Undervisningsdelens bygninger.

Samspillet mellem det smukke og let kuperede parklandskab og de præcise bygningskroppe kommer særligt til udtryk i den Psykiatriske afdeling.
Bygningerne udføres i en kombination af lys præfabrikeret og insitustøbt beton, tilført partier og solafskærmning i teak-listebeklædning.

Vinduer spiller, med fokus på dagslyset en central rolle. De udformes i alu-profiler med opluk og beslag egnet for sikring samt sikkerhedsglas.

Valg af overflader sker under hensyn til ønsket om mindst mulig institutionspræg, men med henblik på drift- og rengøringsvenlighed. Gulvoverflader er alle vaskbare, idet dog løse tæpper i opholdsrummene kan bidrage til et varmt og intimt miljø. Væg- og loftoverflader udføres i videst mulige omfang akustisk regulerende.

Bygningens ventilation er højt prioriteret, under hensyn til alle patienternes og personalets trivsel, i et miljø hvor rygning, trods forsøg på begrænsning, er vidt udbredt.