Indgangshall – centralbygning

Offentligt rum – centralbygning

Afdelingsophold

Værelse

DNV – GØDSTRUP – PSYKIATRI

Grundlaget

Grundlaget for dette projekt er de værdier, målsætninger og visioner, som konkurrenceprogrammet og det øvrige konkurrencemateriale fremstiller.

Visionen om ”bedre behandling” og ”længere liv” til ”flere med psykisk sygdom” søger projektet at omsætte til et velfungerende, attraktivt og stimulerende psykiatrisk hospitalsmiljø i funktionelt og arkitektonisk tæt samspil med projektet til det somatiske hospital.

Tankegangen

Tankegangen bag dette forslags udformning af psykiatriklyngen i Gødstrup er:

At skabe en sammenhængende funktionel og arkitektonisk helhed af psykiatriklynge og somatisk hospital som dette foreligger i dag.

At nedskalere den store hospitalsmaskine til et mere overskueligt og imødekommende bygningskompleks.

At inddrage erfaringerne om god hospitalsbyggeskik og helbredende faktorer i organiseringen og den arkitektoniske udformning af psykiatriklyngen i Gødstrup.

At skabe et godt fungerende, attraktiv og stimulerende opholds-, arbejds- og besøgssted.

At skabe et bygningskompleks hvor der er taget vidtgående hensyn til den socialt- institutionelle, teknisk-miljømæssige og økonomisk-driftsmæssige bæredygtighed.

Det samlende arkitektoniske billede  

Det arkitektoniske billede, der danner baggrund for projektets samlende idé og strukturelle udformning, er en by-analogi.

Moderne hospitaler er så store og komplekse, at de kan virke som små, selvstændige byer i byen eller forstæder i forstaden.

Projektet til psykiatriklyngen i Gødstrup refererer til bybilledet med sine interne gader, pladser og torve men er samtidig så nedskaleret og grøn i sin karakter, at det ligeledes peger på forstadens by- og bebyggelsesform.

Projektet er en kombination af urbanitet og suburbanitet i koncentreret format.

Projektet prøver forene det bedste fra det historiske psykiatriske hospital i naturskønne, beroligende, grønne omgivelser og det bedte fra byens tætte, stimulerende, samvær.

Gødstrup store hospitalskompleks skaber en 3. dimension i det flade slettelandskab omkring Herning samtidig med, at landskab og natur, som i forstaden føres helt ind i hjertet af bebyggelsen.

”Strøget” og de grønne kvarterer

I projektets koncept knyttes det bymæssige til fællesfunktioner, ambulatorium og administration, placeret i et centralt bygningsanlæg, der ligger i forlængelse af Gødstrups ”somatiske hovedgade” med dens hovedankomst, hovedreception, café, information, venterum, etc.

Psykiatriklyngens hovedgade, ”Strøget” ligger i klyngens mere aktive, offentlige afsnit, hvor undervisning, sportslige aktiviteter, konferencer og ambulant behandling tangerer hinanden i fleksibel synergi og i en modificeret hospitalsatmosfære.

Fra ”Strøgets” og det centrale bygningsafsnits mere aktive miljø fører sidegader eller arkader ud til de enkelte stationærafsnit, der som fritliggende, roligere kvarterer eller neighbourhoods er omgivet af grønt i form af park- og haveanlæg og selv grupperet omkring grønne indre atrier.

Stationærgrupperne/ sengeafdelingerne med deres sengeafsnit rummer i stueetagen fællesfunktioner og værelser for patienter og pårørende sammen med arbejds- og overvågningslokaler til personalet.

På 1. sal ligger stationærgruppernes kontorer og opholdsrum, der er knyttet til personalets off-stage situation. Her kan man trække sig op for at arbejde eller puste ud i roligere omgivelser.

Bebyggelsesplanen

Bebyggelsesplanen er enkelt og overskueligt struktureret.

De centrale bygningsafsnit, ”Strøget” med ambulante afdelinger, fællesfunktioner og administration forlænger det somatiske hospitals rygrad ind i psykiatriklyngen.

Sengeafdelingerne på hver side af strøget og det centrale bygningsafsnit ligger som frie enheder, formet over samme skabelon af symmetrisk placerede sengeafsnit omkring fællesfunktioner og atrier tilpasset grundafgrænsningen. Herved skabes der på pragmatisk vis opbrud i planskematikken til fordel for sengeafsnittenes rumlige variation.  Der skabes også balance mellem en genkendelig og overskuelig bygningsudformning og en identitetsskabende arkitektonisk nuancering i bo-enhederne.

Way-finding

Den enkle, overskuelige struktur er ligeledes grundlaget for evnen til at orientere sig og føle sig tryg i det store bygningskompleks, en evne der yderligere forstærkes af karakteristiske arkitektonisk, æstetiske forskelligheder mellem rum og afdelinger og bliver hjulpet på vej af god skiltning.

Hovedbygningen og ”Strøget” – ambulatorium, fællesfunktioner og administration

Psykiatriklyngens hovedbygning og ”strøg” ligger i forlængelse af det somatiske hospitalets hovedgade.

Ankommende fra hospitalets hovedindgang møder man psykiatriklyngens reception i et fleretages rum, der trækker det grønne park- og kirkerum plus øvrige grønne uderum helt ind i hjertet af bygningen, hvor de omfavner receptionens skulpturelle hovedtrappe samt sportshallens og aktivitetsrummets synlige aktiviteter.

Receptionen er ikke blot det centrale fordelingsrum til hele psykiatriklyngen, ambulantafdelingerne og administrationen, det er også her, den aktive men afslappede, uinstitutionelle atmosfære i hele komplekset introduceres.

Receptionen er psykiatriklyngens lobby og centrale plads, hvor både de officielle og mere uformelle møder mellem patienter, personale og besøgende foregår.

Fra receptionen bevæger man sig op af hovedtrappen til børneambulatoriet på 1. sal og administrationen på 2. sal.  Eller man går gennem ”arkaden” forbi de mest offentlige funktioner som sports-, konference- og multisal samt de mere udadvendte undervisnings- og behandlingsrum hen til ambulatoriets centrale venterum. Herfra fordeles man til voksenambulatoriets to etager mod øst eller børneambulatoriet på 1. sal mod vest.

Ambulatoriets venterum er delt op i flere mindre lommer og nicher i stue og på 1. sal med det største, centrale i stuen stikkende ud i det grønne udeareal som terrasse og altan, der i godt vejr kan fungere som en udvidelse af venterummet.

Alle arbejdslokaler, konsultationsrum, standardambulatorier og dagpladser placeres i facader mod det fri, mens størstedelen af de specielle fælleslokaler som samtalerum, gruppeterapirum, spise- og opholdsrum, konferencerum, storrumskontorer, skole, etc. placeres centralt i bygningsanlæggets midterzone omkring indre atrier.

Fra receptionen er der adgang til kælder og garderobe via hovedtrappen.

De mest offentlige funktioner er placeret ved hovedadgangen til psykiatriklyngen i relativt åbne, flydende og transparente rumforløb.

Denne tætteste del af hospitalet er godt belyst fra flere sider af grønnegårde og atrier.

”De grønne kvarterer” – sengeafdelingerne 

Sengeafdelingerne er programmeret og organiseret i 3 separate grupperinger bestående af 2 sengeafsnit omkring fælles opholds- og arbejdsrum som modtagelse, anretter køkken, aktivitets-, samtale-, personale-, pårørende-rum og funktionsrum som medicin-, skylle, linnedrum, etc. som angivet i konkurrenceprogrammet.

Sengeafsnittenes 2 sengeenheder er fælles om køkken-, spise- og opholdsfunktioner foldet ind i de grønne indre atrier, der har adgang for patienter og personale.

Hver sengeenhed har en centralt placerede arbejdsstationer for personalet, hvorfra hele enheden kan overskues.

Sengeafsnittets fire arbejdsstationer er tæt forbundet for det tilfælde, at der skulle opstå behov for at yde hinanden hjælp.

Sengestuerne slår ring om atriet, hvis bevægede glasfacade sammen med hjørner og forskydninger i værelsesfløjene skaber nicher og lommer med sidde- og opholdmuligheder af forskellig karakter. Her kan man mødes mere eller mindre uforpligtende eller distancere sig i en niche.

Nicherne kan møbleres med lave siddehylder, bænke, etc.

På 1. sal ligger konference- og opholdslokaler for personalet med adgang til taghaven.

Her ligger også omkredsen af kontorer med udsigt til det åbne landskab og bebyggelsens grønne mellemrum af park- og haverum og med adgang til taghaverne.

Sengeafsnittene kan afskærmes i mindre enheder fra 2-8 sengestuer som det fremgår af plandiagram.

Ankomsten til sengeafdelingerne og til ambulatoriet fra FAM sker fra 1. sals niveauet via interne elevatorer.

Sengeafsnittenes lyskilde er de indre atrier, hvis størrelse og karakter skaber et velbelyst og grønt miljø i hjertet af sengeafsnittene. Et ovenlys placeret over køkken-spiseafdeling vil her kunne sikre fuldt dagslys og udsyn til himmel og skyer.

Der kan evt. suppleres med dynamisk belysning i de fælles opholdsrum, ligesom spejlingseffekter bør kontrolleres af hensyn til nogle patienter.

Sengestuerne

Sengestuerne er udformet, så de er velbelyste og proportionerede, så de er generelt anvendelige og fleksibelt møblerbare. Det samme gælder toiletterne.

Lysets kvalitet har dokumenteret betydning for både velvære og helbredelse.

Den enkelte sengestue har stor lysåbning mod det fri, idet endevæggen udgør et stort glasparti fra gulv til loft inddelt i transparente og afdækkede felter, bl.a. fordi det høje lys fra gulv til loft er mere nuanceret end det smalle, vandrette vinduesbånds.

Projektet lægger stor vægt på, at patienterne selv kan være med til at regulere lysindfaldets mængde og karakter.

Udvendige individuelt regulerbare persienner kombineret med indvendige bevægelige gardiner vil kunne skabe en rig variation af lysindfald og stemninger i værelset.

Toiletterne får lys fra det fri og fra atriumgangen.

Den afdækkede del af vinduespartiet kan åbnes for naturlig ventilation.

Partiets udvendige, vandrette trælameller hindrer udgang.

Vægmøblet    

Værelsets inventar består af en ”rækkemøblering” af 60 cm bredde, enkle og robuste møbelelementer langs den ene væg.

Møbleringen består af en ”skabsramme”, 90 cm lang, en ”skrivebordsramme”, 120 cm lang, en lav ”sidderamme”/ bænk med hynder, 240 cm lang og en lav ”bordramme”, 90 cm lang. Bordrammen kan stå i rækken som siddeplint eller foran ”sidderammen” som sofabord.

De enkelte elementer i rækken kan til- eller fravælges, hvis patienten ønsker egne møbler på værelset.

Møbleringen indrammes af et træpanel på væggen bag møbelelementerne.

Møbler og panel er tænkt udført i ubehandlet eller klart lakeret finer ligesom vinduessprosserne, det afskærmede vinduesparti, gulv og døre.

Træets naturlige karakter sammen med lyse vægge og lofter vil forlene rummet med en genkendelig og imødekommende materialitet.

På den modsatte væg kan sengen stilles frit kun begrænset af toiletdørens placering.

Et af de store glasfelter i det firdelte vinduesparti kan være en glasdør i tilfælde af, at man tillader udgang til det fri for nogle af patienterne.

Indblik og udsyn

Gardiner og persienner fungerer som individuelt styrbare regulatorer af indblik og udsyn.

For at modvirke en fornemmelse indelukkethed i hospitalets store beskyttende bygningskompleks er der i både sengeafdelingerne og den centrale ambulatoriebygning åbninger eller sprækker i og imellem længerne af sengestuer, standardambulatorier og kontorer. Her igennem har man kontakt med det fri enten visuelt eller direkte i form af altan- eller terrasseadgang.

Børn og voksne

Projektet har adskilt børne- og voksenpsykiatrien, så kontakten mellem de to grupper patienter kan kontrolleres.

Sengeafsnittet for børn og unge er placeret lige ved hovedindgangen til psykiatriklyngen. Adgangsarkaden til dette sengeafsnit kan om nødvendigt deles, så der allerede fra receptionen er en adskillelse mellem voksen- og børnepatienter.

Adskillelsen gælder også børn og unge-ambulatoriet på 1. sal, der ligeledes kan nås uden at skulle passere ambulatoriet for voksne.

Sengeafsnittet for børn og unge har let udvidede fællesarealer og faciliteter sammenlignet med voksenafsnittene.

Børn og unge går i skole på første sal i tilknytning til deres ambulatorium.

Udvidelse af psykiatriklyngen

Udvidelsen af psykiatriklyngen tænkes at ske på den sidste nordøstlige kvadrant i bebyggelsesplanen og evt. synkront hermed den sidste forlængelse af hovedbygningen mod øst.

Her vil udbygningen kunne ske uden at genere de allerede eksisterende bygningsanlæg og med bekvem adgang fra den nordlige tilkørselsvej.

Logistikken

Gående patienter, personale og besøgende ankommer til psykiatriklyngen fra hospitalets hovedindgang og fordeles til ambulatorie- og sengeafdelinger via arkader, gange og trapper.

Indlæggelser via FAM sker diskret via cirkulationssystemet på 1. sal, hvorfra patienterne føres ned i ambulatorier og sengeafdelinger med elevator.

Indlæggelse via sekundærmodtagelsen/ tvangsmodtagelsen sker i den østligste ende af hovedbygningen, hvorfra patienten kan føres til sengeafsnittene i stueplan på 1. sal.

Kælder

Der er kælderforbindelse under hele hovedbygningen.

Hovedgarderoben plus toiletter finder under receptionen/ lobbyen.

Det grønne og blå

Projektet lægger stor vægt på den tætte sammenfletning af bebyggelse og grønt kulturlandskab.

Det grønne tænkes ført helt ind imellem de enkelte bygningsafsnit i varierende grader af kultivering fra urørt bevoksning og uklippede græsarealer, dyrkede nyttehaver, sanse- og blomsterhaver, græsarmerede til belagte felter i rolige opholdlommer eller flader med boldspild og andre fysiske aktiviteter.

Beplantningen er en blanding af træer, buske, lave vækster og græsser i slyngede felter og koncentrerede cirkler, i hovedtræk følgende retningslinjerne i den fremstillede landskabs- og haveplan for Gødstrup Hospital.

Haveanlægget er med til at definere identiteterne de grønne mellemrum og bygningsafsnit.

De grønne udearealer inddrages i hospitalets interne offentlige arealer gennem arkader og glasgange samt de nicher og terrasse, der folder sig ind i bygningsanlæggenes facader.

Spejlbassiner med tilløb af tagvand og afløb til hospitalets omkransende regnvandsbassiner kan være et yderligere stimulerende tilskud til have- og parkmiljøet.

Atrierne i sengeafdelingerne

Sengeafdelingernes atrier er grønnegårde, der fungerer både som beskyttede uderum og lysgårde til sengeafdelingerne.

Deres karakter af både ude- og inderum gør dem egnede til en høj grad af kultivering f.eks. med forbillede i japanske haver.

Atrierne i ambulatoriet

Ambulatoriets atrier er som sengeafdelingernes kultiverede uderum med det formål at belyse de tilstødende arbejdslokaler.

Taghaver, tagterrasser, grønne tage, grønne facader

Sengeafdelingernes taghaver fungerer som atrier for de omkringliggende kontorarbejdspladser og for personalets off stage konference-, opholds- og spiserum.

Taghaven rummer en mindre terrasse i forbindelse off stage-faciliteterne.

Taghaverne tænkes kultiveret med en blandet beplantning af sedum- og andre lave, tagegnede vækster, gerne tematiseret for at skabe forskellighed og oplevelsesrigdom, f.eks. i danske egnshaver, verdenshaver, e.l.

Hospitalets tage tænkes generelt begrønnede af hensyn til både klimaet, vandhåndteringen, faunaen og floraen.

Det samme gælder facader, hvor det er muligt.

Konstruktioner, facader og facadeaptering

Psykiatriklyngen bygger videre på de konstruktioner og materialer, der er udviklet til det somatiske afsnit af Gødstrup Hospital.

Vi forestiller os et simpelt søjle-dragersystem med tunge dæk som det bærende system, hvorpå bastion-facaderne hægtes.

Konstruktionen tillader en ubunden anvendelse af gennemgående vinduesbånd som også vist i det somatiske afsnit.

Indvendigt opereres der med lette skillevægge af hensyn til fleksibiliteten.

Etagehøjderne fra det somatiske hospital er gennemgående i psykiatriklyngens hovedbygning, mens etagehøjderne i sengeafdelingerne er lidt lavere: stueetage 4,5 m, 1, sal 4 m fra dæk til dæk.

Etagehøjderne tillader en gensidig udveksling af lokaler mellem somatisk og psykiatrisk hospital.

Af hensyn til de stigende installationsmængder er der overalt regnet med 1- 1,5 m nedhængte lofter.

Solafskærmning

Solafskærmningen i de mindre vinduespartier ind til opholds- og arbejdsrum tænkes etableret med udvendige, facadeindbyggede persienner eller screens.

Større sydvendte vinduespartier tænkes apteret med fastmonterede trælameller refererende til det somatiske afsnits bastion-facader.

Arkitektur og atmosfære

Psykiatriklyngens arkitektoniske udtryk refererer generelt til det somatiske hospitals.

Da psykiatriklyngen gennemgående er i to etager, med undtagelse af centralbygningens treetages overgang til det somatiske hospital, er klyngen billedligt tænkt som en forlængelse af Gødstrup Hospitals mørke base, der her glider ud for at gribe landskabet som et kompleks af landskabsbastioner samtidig med, at landskabet kryber helt ind i bygningsanlægget og op i taghaverne.

Den foldede morfologi af grønt, bygget landskab og landskabelig, grønt byggeri er det, der skaber psykiatriklyngens identitet og særlige karakter.

Bygningsanlæggets indvendige arkitektur og atmosfære er præget af en lys nordisk tone og materialitet.

Basismaterialiteten er naturtræ og lys finer både i vinduespartier, møblering og på gulve og lofter, hvor det er muligt. Samme med lyse vægge og mange grønne planter vil denne enkelthed kunne tåle afgrænsede tilskud af andre materialer fra sten til metaller eller veltilrettelagte farveeffekter, uden at det ender i en tivolisering.

Som beplantningen kan materialer, farver og kunstinstallationer være med til at tematisere og identificere de enkelte afdelinger i hospitalet foruden generelt at skabe et stimulerende miljø.

Projektet har lagt stor vægt på at skabe gode naturlige lysforhold overalt i bygningskomplekset, ikke mindst i de tætte centrale dele.

Transparensen som en konsekvens heraf er overalt søgt afbalanceret med behovet for at beskytte patienterne mod intimiderende eksponering.

Den kunstige belysning er ligeledes vigtig, både i forhold til hospitalets hele virke og til følelsen af tryghed og genkendelighed hos patienter og ansatte og i det hele taget for at skabe et stimulerende miljø efter solnedgang.

Veltilrettelagt funktionsbelysning, stemningsbelysning og effektbelysning, evt. dynamisk styret, er af stor betydning for hospitalets miljø og stemning.

 Spejlingseffekter i glasfladerne skal i den forbindelse kontrolleres af hensyn til både patienter og ansatte.

Bæredygtighed

Social-institutionel bæredygtighed:

Projektets socialt-institutionelle bæredygtighed er knyttet til organiseringen af det private og det fælles.

Man kan trække sig tilbage til privatheden eller glide ud i hospitalets offentlige liv på ”gader” og ”torve”, mødesteder og aktivitetsområder, ude og inde.

Den sociale bæredygtighed og det valgfrie møde er en vigtig del af projektets ønske om at begrænse institutionspræget.

Den sociale bæredygtighed er ligeledes forbundet med patienternes, personalets og de besøgendes mulighed for professionel og tvangfri omgang og åbenheden i relation til det omkringliggende samfund.

Teknisk-miljømæssig bæredygtighed:

Projektets teknisk-miljømæssige bæredygtighed er knyttet til afbalanceringen af god gennemprøvet hospitalsbyggeskik med innovative byggeteknologiske tiltag i anlæg og drift.

Bygningsanlægget skal opføres med C2C og DNGP som kontrolinstrumenter og med henblik på evt. certificering.

Som udgangspunkt regnes med et 2020-byggeri evt. suppleret med solceller og jordvarme til et energineutralt niveau.

Det forholdsvist koncentrerede byggeri er i sig selv energimæssigt bæredygtigt.

De tunge dæk, bærende og stabiliserende konstruktioner virker balancerende på temperatur og indeklima.

Tagvandet tænkes inddraget i udearealernes blå miljø.

De mange indendørsplanter virker luftrensende, CO2 optagende og iltende.

Det akustiske miljø udgør ligeledes en vigtig del den teknisk miljømæssige bæredygtighed. Her tænkes det håndteret med brug af lyddæmpende loftsbeklædning, væggenes materialitet samt rummenes, aptering, mobilia og beplantning.

Økonomisk-driftsmæssig bæredygtighed:

Projektets økonomisk-driftsmæssige bæredygtighed er knyttet til bygningsanlæggets energieffektivitet og almindelige vedligeholdelses-, drifts- og rengøringseffektivitet.

Projektets udformning, som beskrevet under teknisk-miljømæssig bæredygtighed samt konstruktioner og materialer, er forudsætningen for bygningsanlæggets økonomisk-driftsmæssige bæredygtighed.