”Nordens Grund”

Et område i det centrale Valby

Stedet

Konkurrenceområdet i Valby ligger i en bymæssig overgangszone eller et krydsfelt for forskellige byhistorier, byarkitektur og bebyggelsesformer.

Konkurrenceområdet danner både fysisk og mentalt overgang mellem tætbyen og forstaden, provinsbyen og storbyen, mellem industriarealer og beboelsesområder og mellem bygader og villaveje.

Byarkitektonisk og typologisk er området omkranset af karrébebyggelsens lineære, tæt foldede bebyggelsesmønster mod nord, af den lave, let fragmenterede provinsbyenklave ved stationen og resterne af Nordens rationelle industribebyggelse mod øst og endelig af forstadens åbne, grønne kvarterer mod syd og vest.

Bybygningen på stedet

Det ryddede konkurrenceområde kan således betragtes som et tomt spændingsfelt, hvori den kommende bebyggelse skal lægge sig til rette under indtryk af de omgivende by- og bebyggelsesformer.

Stedets hybride situation peger på en byarkitektonisk hybrid, der i dette projekts fortolkning søger:

1  At forene det bedste fra den tætte (Val)by – urbaniteten og byrumligheden   – med det bedste fra forstaden – det grønne og åbne byrum.

2  At kombinere en ny og tidssvarende bebyggelse på området med den omgivende bydels bebyggelser på en sådan måde at disses historiske arkitektur og bymæssige karakter respekteres.

Bebyggelsen på stedet

Den viste bebyggelse på Nordens grund søger at imødekomme programmets ønske om at opnå både tæthed og åbenhed samt bymæssige og rekreative kvaliteter ved at skabe en koncentreret bebyggelse. En koncentreret bebyggelse forstået som en bebyggelse, der indeholder kontraster i bygningsmasse og rum og som rummer variationer over temaet tætheder og åbninger.

Bebyggelsens tilstræbte rumlighed kan måske kort karakteriseres som et tæt forstadsrum eller et åbent byrum.

Projektets bebyggelse henter hertil inspiration i hele området og den omgivende bebyggelses historie og udformning. I sin skala og struktur i industribyggeriets og karrébebyggelsens masser og i sine byrum i industrianlægenes rationelle rum plus i forstadens udfoldede rum.

Bebyggelsen tilstræber desuden at skabe en bymæssig og karakterfuld afslutning på Valby Langgade herunder at sikre den eksisterende Karrébebyggelse overfor grunden fortsat gode sol- og udsynsforhold.

Den koncentrerede parkbebyggelse eller bebyggelsesparken

Det viste projekt forfølger en tankegang:

• hvor by plus forstad betyder parkbebyggelse,
• hvor kravet om urbane kvaliteter plus rekreative kvaliteter resulterer i en   koncentreret bebyggelse af styrede tætheder og åbninger,
• hvor meget bygningsvolumen og lille grund resulterer i høj bebyggelse

Den koncentrerede parkbebyggelse har derfor en tæthed, der kan give den byrumlige kvaliteter på linie med Valby´s øvrige byrum, gader og pladser.

Den viste parkbebyggelse tager begrebet om koncentration så bogstaveligt, at der ikke skelnes mellem park og bebyggelse. Parken er foldet ind i bygningsmassen via atrier og åbninger eller hæves op på terrasser og tage som haver, plantekummer, vækst- og lysthuse . Resultatet er en samlet grøn morfologi af terræn, bygninger og taglandskab, en ny byhybrid eller bebyggelsestype – bebyggelsesparken.

Bebyggelsesparkens rekreative potentialer

De rekreative fordele ved bebyggelsesparken er forbundet med mulighederne for at skabe en palet af forskelligartede grønne, rekreative rum og flader. Fra den klassiske bypark på terræn, med store træer og vækster, til eleverede og mere kultiverede havelandskaber på terrasser og tage med begroede pergolaer og grønne skærme, mindre bonzaiagtige pottevækster etc.

Taghaverne er ikke blot en smuk måde at udforme og forvalte byggeriets 5. facade på men kan tillige fungere som et beskyttet, oplevelsesrigt grønt miljø for såvel ældrecenterets beboere og besøgende som for børneinstitutionens brugere og beboerne i boligpunkthusene.

For plejeboliger og servicecenter udgør tag-og terrassehaver en del af det samlede bygningskompleks, der helst skulle fungere som en sikker men også gerne en berigende ramme om deres daglige liv og færden.

Byparken eller grønningen på terræn er beplantet med singulære træer, der understreger dens offentlige karakter. Samtidig giver hækstykker mulighed for at etablere mere private lommer for de lokale beboere.

Bebyggelsesparkens bymæssige potentialer 

Bebyggelsesparken markerer afslutningen på Valbyen og Valby Langgade og overgangen til Valbys forstæder.

”Skoletorvet” for enden af Ovnhallen er denne hovedgades slutpunkt, herefter glider den over i en mere ensidigt bebygget introduktion af forstadens åbne byform.

Den åbne bebyggelsespark sikrer, at karrébebyggelsens sydvendte ”byvæg” beholder sin nyvundne status som rambla eller solside med udsigt til det grønne.

Bebyggelsesparkens økologiske potentiale

Bebyggelsesparkens byøkologiske potentiale er åbenbar i og med det store antal forgrønnede flader.

Udplantet med en variation af træer og buske kan områdets fauna, dyre- og insektliv støttes.

Den faste belægning på terræn er søgt reduceret til det mest nødvendige for bl.a. at sikre den størst mulige vandnedsivning.

Tagvandet tænkes udnyttet til havevanding og kan evt. ledes til små parkbassiner.

Bebyggelsesparkens beplantning

”Skoletorvet”:

Torvets urbane karakter fremhæves med et stramt formsprog. Plataner, hvis krone formklippes til et sammenhængende løvtag, placeres i et præcist kvadratisk mønster, som spænder udover hele torvet.

De klippede kroner vil stå i stærk kontrast til de øvrige træer.

Belægningen består af aflange fliser i stort format.

Torvekarakteren understreges af belysningsarmaturer, der nedfældes i belægningen.

Adgangsveje/ parkering:

Den eksisterende række af asketræer mod vest bevares, og motivet gentages ved adgangsarealerne på områdets østside. Adskillelsen af rækken af asketræer og de formklippede plataner på Skoletorvet sikrer den visuelle kontakt fra Valby Langgade til friarealerne mod syd.

Under trærækkerne udlægges stenmel i sammenhængende felter til p-arealer.

Adgangsvejene på områdets vest- og østside udlægges med belægningssten.

Der sættes parkbelysning på parkeringsarealerne.

Parken/ Grønningen:

Grønningen er tænkt som en mangfoldig og frodig park med store og små træer placeret uden synligt mønster.

Temaet med de mange tværgående planteskærme virker rumskabende og giver plads for privat ophold i tilknytning til boligbebyggelsen og plejecenteret.

Skærmene giver mulighed for stor variation. De kan udføres som gabionsmure, espalierhegn med slyngplanter, pileflet, klippede hække eller hævet bassin.

Parkstien der giver det offentlige adgang til arealet, anlægges med stenmel afgrænset af præcise stålkanter. Mod Valby Langgade udvides stien til en uformel plads.

Parkearmaturer opsættes i en zone omkring stien med varierende afstand som stammer i parken.

Terrasser på terræn og tag:

Terrasser kan anlægges i tilknytning til planteskærmene, hvilket giver gode muligheder for privat ophold. Terrasserne placeres under hensyntagning til sol og læ.

Tagterrassernes slægtskab med grønningen tydeliggøres med at gentage motivet med frodige læskærme.

På tagterrasserne sørger små træer og buske, plantekrukker samt væksthuse for en frodig og varieret opholdsplads.

Terrasserne anlægges med betonfliser, trædæk e.l.

Børneinstitutionen:

Børneinstitutionens friarealer anlægges med vægt på et naturpræget udtryk, og med forskelligartede belægninger og underlag som asfalt, fliser, grus, gummi, jordformer og græs.

En kombination af sansefrugthaver og legekrat giver mulighed for gemmelege, hulebygning og naturkontakt.

På institutionens taghaver giver sandkasser, trædæk, grus- og gummiflader under lette løvtage, plads til de stille lege for de mindre børn.

Små træer på tagterrasserne skaber en grøn sammenhæng med friarealer på terræn.

Bebyggelsens formsprog og arkitektur.

Projektets bebyggelse indoptager træk fra den omgivende bebyggelses formsprog:

–  fra industribebyggelsen den rationelle struktur og de ”brede” bygningskroppe,

–  fra karrébebyggelsen skalaen, højden og byrumligheden,

–  fra forstadsbebyggelsen det grønne, åbne byrum.

Projektet har ligeledes hentet inspiration i den omgivende arkitekturs klassiske eller rationelle arkitektur.

Disse inspirationer er dernæst søgt at transformere til en bebyggelse med et let, lyst og skarpkantet arkitektonisk udtryk stående direkte ned i græsset og omkranset af grønt løv.

Bebyggelsen indrammes sammen med den ombyggede Ovnhal af karréernes og bommuldsspinderiets røde bygningsmasser.

Bebyggelsens plejeboliger og ældrecenter er tilpasset Ovnhallens skala og karakter.

Børneinstitutionen er placeret i forhold til bebyggelsens parkrum, skolens legeplads, og naboerne lilleskolen og fritidsklubben med hvem, den bør kunne dele friarealer og faciliteter.

Boligpunkthusenes skala og højde forholder sig til den eksisterende boligbebyggelse langs Valby Langgade, samtidig med at de markerer sig som et selvstændigt landemærke eller porten til og fra Valbyen.

Bebyggelsens enheder og funktioner

Den koncentrerede bebyggelse, defineret som en bevidst arkitektonisk udformning af koncentrerede bygningsvolumener og mellemrum, har naturligt delt bebyggelsen op i selvstændige bygnings- og funktionsenheder: ældrecenteret med plejeboliger og ældreservice, børnehaven og familieboligbebyggelsen, der alle har forskellig størrelse og form men er holdt indenfor samme formsprog og arkitektoniske udtryk.

Projektet har på denne måde søgt at skabe en samlet byarkitektonisk komposition af de forskellige bygningsenheder.

Bebyggelsens rationelle struktur og klart opdelte bygningsenheder gør den byggeorganisatorisk – politisk, økonomisk, juridisk og teknisk – meget fleksibel og etapevenlig.

Bebyggelsens tilgængelighed

Projektet har søgt at skabe en så ukompliceret og direkte tilgængelighed til alle bygningsafsnit og funktioner som muligt uden at begrænse bebyggelsesparkens rekreative muligheder.

Ved at lede bilerne ind fra begge sider af grunden kan dens midte friholdes til en uforstyrret og ubrudt park eller grønning.

Bilerne til ældrecenterets besøgende og personale er så få (33), at de uden at forstyrre kan liste ind mellem skolen og skoletorvet uden at komme i konflikt med torvets brug.

Vej og parkering til børneinstitutionen og familieboligerne føres ind langs Gåsebækstien.

Der er placeret 70 parkeringspladser langs ældrecenteret og Gåsebækstien.

Af- og påsætning af personer til ældrecenteret tænkes at foregå direkte fra Valby Langgade, hvor centerets hovedindgang er placeret.

Den cyklende tilgængelighed sker via skoletorvet / skolepladsen og Gåsebækstien.

Gående kan benytte de samme forbindelser men kan desuden færdes på parkstien.

I parkens randzoner ved ældrecenterets atrier og ind mellem punkthuse og børneinstitution op til den afgrænsende ”hækslange” langs Gåsebækstien er den offentlige tilgængelighed aftagende og det private domæne tilsvarende tiltagende.

Bygningerne på stedet

Ældrecenterets udformning

Ældrecenteret med plejeboliger og servicefaciliteter er udformet som ét sammenhængende bygningsanlæg, der på en gang er koncentreret og rumligt komplekst.

Ældrecenterets funktioner er tæt integreret og har gode muligheder for at virke sammen, og de enkelte rum er så generelt anvendelige, at de til en vis grad kan bytte funktioner. Samtidig er centerets rumforløb varieret og den rumlige forskellighed stor.

Haverne på taget, grupperummene med tilhørende terrasser på etagerne og servicefaciliteterne med de store og små trænings- og fællesrum, grønne atrier, caféen og ”butikkerne” i stueetagen – disse udvendige og indvendige rum i bygningskomplekset er alle tæt forbundet.

Projektet har søgt at fjerne institutionspræget fra ældrecenteret. Ledemotivet har været et bygningskompleks, der kunne opfattes som en lille by i byen med sine gader, pladser og torve, parker og haver omgivet af private huse (lejlighederne). En transparent by med udsigter til det omgivende store byskab.

Det koncentrerede bygningskompleks reducerer gang- og spildarealer.

Ældrecenterets arkitektur

Ældrecenterets arkitektur er som de øvrige bygningsenheder i bebyggelsesparken tænkt som lette, lyse konstruktioner af rolige, svævende murskiver indrammende og kontrasterende finmaskede vinduespartier, der dag og nat danner varierende bevægelses- og lyskonfigurationer.

Ældrecenterets funktionsfordeling

Ældrecenterets funktioner er placeret i forhold til deres grad af offentlighed eller privathed.

De mest udadvendte eller offentlige funktioner er naturligt placeret i stueetagen, hvor offentligheden har direkte adgang, mens privatheden tager til op gennem bygningen.

Centerets service- og aktivitetsfaciliteter, herunder de mest byrelaterede: café, møntvask, frisør etc., er placeret direkte ud til Valby Langgade og ”Skoletorvet”. Det samme gælder administrations- og personalekontorer.

Centerets trænings- og plejeafsnit er trukket ind i centeret og ud mod park- og legepladsarealerne.

På 1. og 2. sal grupperes plejeboligerne omkring køkken og opholdsarealer med let adgang til grønne altaner og terrasser. Grupperingen er med til at skabe overskuelige og trykke rammer for beboerne, samtidig med at denne udformning reducerer gangarealer og institutionspræg.

Ældrecenterets udearealer

Ældrecenterets haver er placeret i atrierne, på terrasserne og på taget. Haverne kan udformes og beplantes som sansehaver, og som sådan kan også parken eller grønningen med sin forskelligartede beplantninger indgå.

Parkens hækplantninger kan skabe afskærmede områder langs centeret for de programmerede haver i tilknytning til café, arbejds- og grupperum, for trænings- og dyrkningshaver etc.

Petanquebanen placeres på ”trekanten”, den stenmelsbelagte plads ved parkstiens udmunding i Valby Langgade.

Daginstitutionens udformning

Daginstitutionen er udformet som et lille koncentreret bygningskompleks på flere bevægelsesplaner og med store rumlige variationsmuligheder.

Institutionens rum er så generelt udformede og anvendelige, at de kan indgå i mange forskellige kombinationer. Grupperum kan slås sammen, grupperum og fællesrum kan slås sammen, og de mindre rum kan fungere som aktivitets- og opholdsrum separat eller sammenlagt.

Institutionens fællesrum, grupperum, gangrum og uderum kan omdannes til et stort sammenhængende rumforløb ved hjælp af skydedøre.

Daginstitutionens udearealer

Projektet har lagt vægt på relationen mellem institutionens inderum og de udendørs arealer.

Den store ”tribunetrappe”, der glider fra terræn op over terrassen til tagterrassen, folder således bygningen ind i parken og skolens legeplads. Den forøger desuden institutionens udeareal og skaber en interessant ny synsvinkel på den omliggende verden. En synsvinkel i god overensstemmelse med forestillingen om en sammenhængende bebyggelsespark.

Hermed kan hele bygningskomplekset i lighed med ældrecenteret fungere som et bygningslandskab eller en stor bevægelsesskulptur.

Udearealerne på terræn spiller sammen med omliggende park- og legepladsarealerne, idet der efter ønske kan lukkes eller åbnes til disse arealer.

Daginstitutionens arkitektur

Institutionens formsprog fremkalder billedet af skib i det grønne eller ”hængende haver” og har et arkitektonisk udtryk, som svarer til bebyggelsens øvrige bygninger.

Familieboligernes udformning

Familieboligernes punkthuse er formet ud fra ønsket om på en rationel og smuk måde at give alle boliger sol og udsyn til byen og det grønne. Samtidig skaber punkthusene ”luft” i bebyggelsesparkens grønne byrum, og udsynet fra de eksisterende boligkarréer holdes åbent.

Familieboligernes arkitektur

Boligblokkenes arkitektoniske udtryk er tænkt i sammenhæng med områdets øvrige bebyggelse.

Boligblokkenes præcise kuber, lyse vægflader og transparente glaspartier vil fungere som arkitektoniske landemærker for enden af Valby Langgade – om dagen skinnende, om natten lysende.

Familieboligernes udearealer

Alle boliger har store møblerbare altaner, og tagterrasser udgør et fælles rekreativt areal med taghaver.

Tagetagen kan også tænkes udformet som en penthouseetage til fælles formål eller til boliger.

Lejlighedernes udformning

Etagerne er så generelt struktureret med centralt placeret trappe og elevator at næsten alle tænkelige lejlighedsudformninger er mulige, fra åbenplan- til klart rumopdelte lejligheder.

De viste boliger er 2, 3, 4 og 5-værelses lejligheder. Alle boliger har et godt udsyn og er diagonalt gennemlyste.

Stueetagen er hævet 1.20 m over terræn af hensyn til indblik.

I punkthuset nærmest Valby Langgade kan den forhøjede stueetage tænkes anvendt til institution, erhverv, butikker e.l.

Bygningernes konstruktioner og materialer

Alle bygninger tænkes opført i en nutidig byggeskik med gennemprøvede konstruktioner og materialer.

Bygningernes bærende hovedkonstruktioner tænkes udført som tunge betonvægskiver og betondæk.

Facaderne beklædes med en pudset og malet murflade.

Abteringen består af lette vedligeholdelsesvenlige viduespartier. Vinduespartiernes bevægelige rammer tænkes fremhævet for at understrege de bevægelsesmønstre, som klimaskift, årstider og livet i husene skaber på facaden.

Sikringsrum

Sikringsrum kan uden problemer etableres under alle bygninger.

Brandsikring af bygningerne

Brandsikring af bygningerne kan foretages med udgangspunkt i høj sikkerhed for personer som opholder sig i bygningerne og for redningsberedskabets indsats. Bygningerne er indrettet,,,,,,,,,,,,,, så der er tryghed mod brand og mod brandspredning i overensstemmelse med bygningsreglementet og brandlovgivningen.

Plejecenter og plejeboliger tænkes udført med automatisk sprinkleranlæg og brandalarmanlæg. Der tænkes endvidere udført nød- og panikbelysning og vandfyldte slangevindere.

 VVS og ventilation

Der indføres vand og varmeledninger i teknikrum i tilhørende bolig/plejebolig grupper, børneinstitution og dagcenter. Blandesløjfe for radiatoranlæg monteres på væg i teknikrum. Brugsvands- og varmeledninger føres på loft med afgreninger til samtlige boligenheder samt fællesområder. Til hver boligenhed monteres målere for såvel varmt som koldt brugsvand, samt varme for individuel afmåling af forbrug. Der anvendes energibesparende komponenter i vandinstallationer.

Boligenheder opvarmes via traditionelt to-strengsradiatoranlæg, dog monteres vandbåren gulvvarme i badeværelser. Gulvvarme styres via selvstændig blandesløjfe i hver boligenhed.

Varmeledninger føres i sorte stålrør. Brugsvandsledninger føres i rustfrie stålrør. Rør fra loft føres synligt på væg til respektive installationer.

Der monteres centralt udsugningsanlæg for udsugning fra boligenheder. Desuden monteres udsugningsanlæg fra fællesområder, herunder køkkenudsugning.

Energimålere, vandmålere, udsugningsanlæg, samt blandesløjfer tilsluttes CTS-anlæg.

Afløb føres i støbejern med udluftninger ført over tag.

Der etableres fælles ventilationsaggregat for dagcentret/aktivitetscentret/ træningscentret og tilhørende delområder. Der etableres separat ventilationsanlæg for betjening af børneinstitution. Ventilationsaggregat udføres med krydsvarmeveksler og varmeflade. Der monteres blandesløjfe for styring af varmeflade.

Der monteres desuden udsugningsanlæg for toiletter m.v. Ventilationsanlægget styres via CTS- anlæg.

Solcelleanlæg

På grund af bebyggelsestætheden og de enkelte bygningens kompakthed har disse relativt små murflader og store vinduespartier. Projektet har derfor valgt at koncentrere sig om solcelleanlæg på tagene. Argumenterne herfor er således både teknisk- økonomiske og funktionelt-arkitektoniske.

Solcelleanlæg er ikke i sig selv økonomisk rentable, uanset om de indgår som en besparende komponent i bygningsfacader, solafskærmninger eller vinduer, eller de opstilles frit ( tilbagebetalingstiden for de forskellige anlægstyper er 34 – 136 år )

Projektets forestilling om solcelleanlæg, som en integreret del af taghaverne, som solafskærmninger, pergolaer, skærmvægge, beklædte trappetårne, ”solcellebede”  etc., skyldes derfor mere ønsket om at understrege den grønne tankegang bag bebyggelsesparken og at inspirere til fortsat eksperimenteren og udvikling på miljøets vegne.

Solceller opsat på tagflader – økonomi:

Krystallinske solceller:
Turn key-pris: kr. 3.500 – 4.500,- pr. m2
Indtjening: ca. kr. 55,- pr. m2
Tyndfilm solceller:
Turn key-pris: kr. 2.000 – 3.000,- pr. m2
Indtjening: ca. kr. 55,- pr. m2

Forurening

Projektet anbefaler, at de stærkt forurenede dele af grunden renses.

Areal og økonomi

Som det fremgår af arealoversigten, holder bebyggelsen sig nøje indenfor de af programmet udstukne rammer.

Den beskrevne byggeøkonomi giver heller ikke anledning til at bygge for meget areal. Også i den sammenhæng er de koncentrerede bebyggelser relevante.