AROSNÆS – en bæredygtig bybygningsvision

JWH ARKITEKTER / PETERSEN ARKITEKTER

Fremtidens bæredygtige byudvikling skal være koncentreret og impanderende.

Koncentreret i modsætning til spredt byvækst for at friholde natur, kulturlandskab og gode dyrkningsarealer, spare infrastruktur og trafikarbejde og dermed energi og øvrige ressourcer plus nedsætte Co2 udslippet.

Koncentreret for at skabe en bedre by med høj tilgængelighed til offentlig og privat service, rekreation og produktion samt en bedre social og kulturel interferens.

Impanderende i modsætning til ekspanderende for bedre at udnytte eksisterende by- og bygningsareal og dermed spare areal til nybyggeri gennem omdannelse, genanvendelse og addition ved infill, upfill, onfill, etc.

Vi har måske allerede rigeligt bebygget areal og byggede m2, som det blot drejer sig om at anvende bedre og mere effektivt.

Den koncentrerede og impanderende byudviklings tættere morfologi peger samtidig i retning af nye tæthedstypologier for bebyggelser og bosætning – ”hvad udad hæmmes skal indad fremmes”.

Fremtidens bæredygtige byudvikling skal være grøn og blå

Grøn og blå af hensyn til regenereringen af natur, kultur- og landbrugslandskab plus opretholdelsen af biodiversiteten. Dertil kommer genskabelsen af den tætte relation og lette adgang til naturen som bynære, rekreative, grønne og blå landskaber.

Og i den sammenhæng, hvorfor kan genetableringen af fri, uberørt natur herunder skovrejsning eller etableringen rekreative kyststrækninger ikke (også) ske tæt på de større byer, hvor der lever flest mennesker og derfor er størst behov for adgang til grøn og blå natur. Uden at glemme at den bebyggede og beplantede tæthed går hånd i hånd i den tætte by.

Arosnæs, en bæredygtige bybygningsvision

Visionen fremstiller en bæredygtig byudvikling for Aarhus, der koncentrerer en impanderende byvækst indenfor en ”grøn bymur” på landsiden, kombineret med en ”koncentrisk” og koncentreret udbygning på vandsiden, skåret til af udsyn og adgang til Aarhusbugten og inspireret af dens geografisk-orografiske kontekst af et ”næslandskab” og formet som et menneskeskabt, geometrisk, urbant næs.

”Den grønne bymur”

Projektets ”grønne bymur” trækker på historiske analogier.

Hvor bymuren historisk har skullet beskytte byen mod naturens ukontrollerbare og truende vildnis (foruden fjendtlige anslag), er situationen i dag omvendt, naturen skal beskyttes mod civilisationens vildtvoksende, ukontrollerbare og katastrofale byvækst.

Projektets grønne bymur skal ikke alene bremse byvæksten men også skabe en ny rekreativ natur ”tæt på”, en grøn byvæks i stor skala, på samme måde som de senere militære voldanlæg fra renæssancen til midt i 1800-tallet fungerede i fredstid.

Arosnæs – ”den blå by i byen”

Projektets ”urbane næs” forlænger den historiske tradition for at bygge by ud i vandet, dels fordi der her har været en let tilgængelig, ”åben, ledig flade” til indvinding af værdifuldt nyt areal med frie muligheder for at planlægge og bygge idealistisk uden matrikulære blokeringer, areal- og interessekonflikter.

Til de mange kendte eksempler, der kan fremdrages, hører Christianshavn med forbillede i Nederlandske renæssancebyer, industrialismens erhvervsudbygninger fra Speicherstadt i Hamborg til La Barceloneta i Barcelona og i dag den nye bølge af byudvikling med fokus på attraktive blå bomiljøer i de samme byer f.eks. Nordhavnen og Lynettebyen i København, Västra Hamnen i Malmø, Borneo, Sporenburg og Java kajerne i Amsterdam samt Aarhus Ø. For ikke at tale om Bahrains vandbebyggelser i tivoli-futuristisk stil.

Den blå bys bæredygtighed

Den blå by repræsenterer en byarkitektonisk bæredygtighed forstået som en symbiose af arkitektonisk-funktionel, social-kulturel og teknisk-økonomisk bæredygtighed indenfor rammerne af den koncentriske, tætte by. Det vil sige en blandet, levende og oplevelsesrig by med nye, varierende, rumlige miljøer internt og nye kyst-, strand- og bryggemiljøer langs vandkanten.

Typologi og tæthed

Den tætte by behøver desuden nye by-, bebyggelses- og bygningstypologier for at kunne fastholde gode friarealer og lysforhold.

Punkt linje og flade

Projektet fremstiller helt skitsemæssigt en bebyggelsestypologi baseret på grundtypologierne punkt-, linje- og flade-figurer/ -volumener med henblik på at skabe varierende bymiljøer fra grønne ”punkthus-bånd” med urban villas, singulære højhuse, o.l. over linjere bebyggelser som traditionelle karré- og båndbebyggelser, o.l. til fladebebyggelser i tæt-lav-formationer, atrium-, række-, klynge eller erhvervs-flatscapes, o.l.

Projektets skitserede, ”bånd-patchwork”, der både optisk og mentalt forbinder by og vand, forstærker bydelens varierede blågrønne identitet.

Klima- og energifleksibilitet

Bæredygtighed og klimatilpasning er i dag uomgængelige parametre i enhver bybygning.

Den blå by kan fra starten og under den løbende udbygning med sit hovedkoncept og robuste struktur tilpasses de krav, som skyldes klimaforandringer som havstigning, større vandmængder og storme. Byens kote kan således fra starten tage højde for den fremtidige havstigning.

Den blå by forudsættes energi- og Co2-neutral.

Byens energibehov tænkes dækket af varmepumpning fra det omgivende hav drevet af el fra de vindmøller i bugten, der også forsyner byens øvrige funktioner med strøm.

Byen tænkes trafikalt kollektivt betjent med letbane.

Udbygningsfleksibilitet

Landvindingen kan ske løbende med bl.a. oprenset overskudsjord og oppumpet havbund.

Størrelse:

Arosnæs                                       1.250 HA

Erhvervshavn                                 500 HA                                       

Bosætning                                       750 HA

Bebyggelsesprct. 50%                   375 HA

Div. 20% / bolig 80%             75 HA / 300 HA

Antal boliger á 100 m2                   30.000

Antal beboere                                   50.000 (svarende til ca. 10 års vækst med nuværende vækstrate)

“Det urbane næs” – Arosnæs

Arosnæs