Skovdiagram

Støjdiagram

Den suburbane boulevard

Den suburbane boulevard

Grønning set mod den suburbane boulevard

Grønning set mod den suburbane boulevard

ET NYT BYOMRÅDE I LISBJERG

Lisbjerg, Trige området er ikke blot et nyt udbygningsområde eller kvarter i den århusianske forstad.

Dets størrelse, geografiske placering og landskab rummer bymæssige potentialer, der rækker videre.

Konkurrenceområdet, der er større end Århus indenfor Ringgaden og hvis skala fuldt udbygget, vil svare til en mellemstor dansk provinsby, kan rigtigt udformet og planlagt blive en ny selvstændig bydel i Århus eller en ny by i byen. En by med sin egen karakter, byarkitektoniske udformning og sit eget byliv.

Byen som et tydeligt tegn og et klart mønster

Byformen, den store byfigur eller det samlede bymønster er med til at placere en by på landkortet og i bevidstheden. Tænk blot på Fredericias klassiske geometri, Albertslunds eller Høje Gladsaxes rationelle strukturer eller Ørestadens slyngede kanalfigur.

Den klare form, det overskuelige mønster eller det tydelige tegn er ligeledes et vigtigt element i opfattelsen, indretningen og brugen af byen,og dermed er det en forudsætning for at føle sig hjemme i den.

Byens attraktor

Som en plasma, der stivner til en fast form i et krydsfelt af energier eller som en attraktor, der samler de utallige og fluktuerende dynamiker i et byfelt til en enkel geometri, således bør udformningen af den nye by ved Lisbjerg være et resultat af dens nuværende og fremtidige omstændigheder.

Relationer til det øvrige Århusområde, Lisbjergs landskab og beplantning, dens barrierer og mulige udviklingsretninger, dens trafikale bevægelser, dens eksisterende bebyggelser, den herskende bybyggeskik etc. er de ofte modsætningsfyldte forhold, der skal forme den fremtidige bydel.

I projektet har disse mange kort og kontekster samlet sig i en spiral, der både som en konkret byarkitektonisk og mental figurlighed skaber og styrer byens udformning.

Spiralens udgangspunkt er symbolsk placeret i Lisbjergs historiske centrum ved kirke og Kongsgård.

 Nutidig byudvikling og bybygning

Lidt firkantet betragtet er den nutidige byudvikling skabt af det 20. århundredes to dominerende bybilleder, den engelsk-amerikanske haveby med de individuelle familieboliger og den kontinentale parkbebyggelse med etagehuset. Begge modeller et forsøg på at forene det bedste fra byen med det bedste fra landet.

Efter mange kritikeres mening har resultatet været arkitektonisk, socialt og landskabeligt usammenhængende og kaotiske forstæder, mens andre har fremhævet denne byforms pluralisme og frie tilpasningsdygtighed i positive vendinger. Alle dens bebyggelsesformer, etagehuse, parcelhuse og tæt, lavt byggeri har i tidens løb været rosende fremhævet eller har måttet stå for skud.

Dette projekt har ingen byarkitektoniske fordomme, men betragter den nutidige byform er et kulturlandskab, en inspirerende foldning af byskab og landskab.

Den nye “Lisby” skal kunne imødekomme ønsker om at bo åbent og tæt, højt og lavt og i forskellige typer af bebyggelser og huse.

På den anden side vil projektet gerne udbygge idéen om at forene kvaliteterne i det urbane med kvaliterne ved nærheden til landskab og natur.

Projektet vil heller ikke lade stå til, når det gælder udformningen af den samlede byenhed. Den tilstræbte fleksibilitet og pluralisme i byen skal underordnes en samlet idé om form og indhold.

Projektet forsøger at være realistisk i sin afbalancering af respekten for den fremherskende bybyggeskik og hensynet til de aktuelle krav til nutidig byudvikling samt ønsket om at afprøve nye byformer og bybygningsmetoder.

Den koncentrerede by

Projektet ønsker at skabe en koncentreret by.

Herved forstås ikke en uspecificeret tæt by, men en by hvor tætte og åbne, høje og lave byelementer på alle skalatrin kontrasteres og harmoniseres i en samlet komposition.

Projektets forestilling om det koncentrerede er forudsætningen for såvel en større bymæssig integration som differentiering, både når det gælder byens arkitektonisk-funktionelle, socialt-kulturelle, mentalt-betydningsmæssige og økologisk-landskabelige forhold.

“Lisbyens” udformning

“Lisbyen” er formet som en bybue med de enkelte bydele eller kvarterer som tværstillede bybånd.

Rygraden i byen er den spiralformede boulevard eller hovedgade, der forbinder de enkelte bybånd.

“Lisbyens” udformning er skabt ud fra:

–  områdets landskab og beplantning,

–  områdets eksisterende bebyggelse, landsbyer, gårde, kraftværk etc.,

–  områdets vejstruktur, motorveje, Randersvej, lokalveje, planlagte kollektive forbindelser, stier etc.

–  områdets potentielle udviklingsarealer, bebyggelige arealer, fredningsgrænser etc.

–  overvejelser om fremtidig bygeometrier,

og ud fra ønsket om at skabe:

–  en overskuelig og let opfattelig by,

–  en by med egen identitet,

–  en by der udnytter sin beliggenhed på en sydvendt bakke med udsigt over Egådalen,

–  en by der viser respekt for sit sted og dets historie,

–  en by der er rationel, fleksibel og tilpasningsdygtig i relation til udbygning og planlægning,

–  en by der er varieret og oplevelsesrig,

–  en by der blander lukkede, tætte byrum med åbne, rekreative landskabsrum

Bybåndene

De enkelte kvarterers eller bybånds åbne og gennerelt anvendelige gridmønster tillader en rationel og fleksibel udnyttelse både med hensyn til organisering og udformning.

Bybåndene er placeret og dimensioneret efter områdets historiske spor, matrikellinier, hegn, planlagte landskabskiler, skovplantninger etc. samt den planlagte og delvist udlagte erhvervspark.

Bybåndene åbner for udsigten til Egådalen og det øvrige landskab på grund af det stigende terræn og via de grønne kiler mellem bybåndene.

De grønne kiler kontrasterer bybåndenes stedvist tætte bebyggelse, og rummer rekreative faciliteter, stier, nyttehaver etc. Kilerne kan desuden tænkes at rumme specielle, singulære bebyggelser egnet til  en sådan friere beliggenhed.

Bybåndene er opdelt i bolig-, erhvervs- og institutionsbånd med forskellig bebyggelsesprocent og bygningshøjde, hvor båndenes genneralitet gør det let at justere byggelsesprocenter og bygningshøjder i løbet af planlægningsprocessen.

Projektet forestiller sig desuden, at de mest koncentrerede bebyggelser placeres i en zone omkring spiralboulevarden, ikke nødvendigvis som en samlet tæthed men som afgrænsede koncentrationer. Denne zone får således gennemgående en højere bebyggelsesprocent end resten af båndet.

Projektet foreslår en bygningshøjde på to etager i bybåndene og fire etager i spiralzonen.

Selv om bybåndene er funktionsopdelt i bolig-, erhvervs- og institutionsbånd, ser projektet intet problem i at integrere mindre, ikke generende virksomheder i boligbåndene og omvendt.

De enkelte bybånd vil komme til at fremstå som præcise, afgrænsede, ”rød-grønne” enklaver i det bakkede landskab.

Kultur- og læringsbåndet

Kultur- og læringsbåndet, der rummer “Lisbyens” skole, bibliotek, forsamlings- og sportshal, svømmehal m.m., er placeret midt imellem Lisbjerg, boligbåndene vest for Randersvej og erhvervsbåndene og i en naturkile, der forbinder de grønne arealer omkring Lisbjerg landsby med med de åbne arealer ned mod Egådalen.

Med støtte i citatet af Louis I. Kahn: ”Den gode by er en by, hvor den lille dreng på vej til skole kan se, hvad han vil være, når han bliver stor”, signalerer kultur- og læringsbåndets beliggenhed ønsket om at integrere skolen i “det virkelige liv” herunder bylivet.

Kultur og læringsbåndets centrale placering “Lisbyen” tildeler det rollen som et af byens vigtigste offentlige fora og mødesteder. Båndets offentlige karakter kan evt. understreges ved at placere servicefaciliter, indkøbscenter eller lignende i båndet op til spiralboulevarden.

Projektet forestiller sig ligeledes, at kultur- og læringsbåndet er forbundet med de institutioner og offentlige funktioner af forskellig art, der er placeret langs spiralboulevarden, således, at skolen danner skæringspunkt imellem et kultur- og læringsbånd og en oplevelses- og erfaringsspiral.

Erhvervsbåndene

Erhvervsbåndene kan rumme forskellige typer af erhverv med forskellige krav til udformning, areal og beliggenhed.

Projektet forestiller sig erhvevsbåndene differentieret efter erhvervstype i f.eks. kontor-, service- og produktionserhverv.

Erhvervsbåndene tænkes som boligbåndene delt op efter bebyggelsesprocent og bygningshøjde.

Boligbåndene

Boligbåndene er opdelt i sekvenser af tætheder og højder med de højeste bebyggelsesprocenter og bygningstyper langs spiralboulevarden og de laveste længst væk fra denne.

De tætteste dele af boligbåndene på hver side af spiralboulevarden agerer bygningsmasse omkring suburbane torve- og gaderum. Her kan mere publikumsorienterede institutioner og byerhverv placeres med let adgang fra spiralboulevarden.

By-, bebyggelses- og bygningstyper

Bybåndenes gruppering omkring de eksisterende bydannelser i området: Lisbjerg, Ølsted og Trige, kan danne bydele i Lisbyen.

Bybåndene kan principielt rumme alle bebyggelses- og bygningstyper med den begrænsning, som de fastlagte tætheder og højder sætter.

Opstikkere

I zonen omkring spiralboulevarden forestiller projektet sig, at man tillader punktvis højere huse, “opstikkere” med det formål at skabe orienteringspunkter og kontrastfyldte variationer i byen og de enkelte bydele men også for at skabe et varieret udbud af bolig- og erhvervsformer.

Opstikkernes højde må afpasses efter den bymæssige situation, men bør kunne overstige de i programmet foreskrevne seks etager.

Bebyggelse, lanskab og beplantning

Bebyggelsens vifteform skaber klart afgrænsende og selvstændige bebyggelsesenheder, der udnytter terrænets skrånen optimalt. Med boenhedernes orientering mod øst, syd og vest opnås optimale sol- og lysindfald for beboelserne, ligesom der opnås gode udsigtsforhold udover dalen fra de enkelte boenheder. Orienteringen understøttet af det valgte beplantnings- og læhegnsprincip, placeret vinkelret på koterne, i naturlig forlængelse af Lisbjergs stjerneudstykningsprincip.

I tilgift opnås en flot udsigt fra de kileformede grønninger, der åbner ud mod det omkransende landskab. I modsat retning accentuerer kilerne Lisbjerg by og kirke og giver dette historiske centrum en værdig visuel fremtoning i den samlede landskabelige komposition.

Målet er at skabe en smuk og sund by med logisk og naturlig adgang til de enkelte byenheder. Idet bebyggelsen er lagt på langs af terrænkurverne sikres tilgængelighed for alle, ligesom de enkelte huse placeres på eksisterende terrænniveau med mindst mulig terræn ændring og jordflytning til følge.

Som beplantningsprincip opereres med tætte lægivende plantninger i kontrast til frie fabulerende plantegrupper, der bevæger sig hen over de åbne grønninger.

Projektet ønsker at skabe en grøn by i formmæssigt sammenhæng med de omkringliggende bebyggelser, hvori grønningerne indgår som et rekreativt element. Her vil naturens dynamik og righoldige flora og fauna kunne opleves med vekslende udtryk, der ikke blot afspejler årstidernes skiften, men som tillige udvikles og ændres gennem årene.

Beplantningen består overordnet af brede strukturerende læhegn – vindskærme. Læhegnene består af en blandet plantning af buske som Hyld, Syren, Gråpil, Bærmispel og Navr suppleret med enkelte træer.

Udformningen vil bibringe beboerne en følelse af at bo i et åbent landskab omgivet af natur. Samtidig sikrer den, at beboerne i Lisbjerg fortsat har nær kontakt til naturen både fysisk og mentalt. Endelig sikres, at de store landskabelige værdier bevares og dermed giver mulighed for en righoldig naturoplevelse i området.

De grønne arealer må i videst muligt omfang tage hensyn stedets historiske fundsteder, hvilket desuden kan tilføre disse arealer en ekstra attraktion og varians.

Ønsket har været gennem nænsom og pietetsfuld adfærd at skabe en markant og oplevelsesrig bebyggelsesplan i formmæssigt samspil med det eksisterende landskab med henblik på at fremhæve både bebyggelse og landskab.

Spiralboulevarden

Spiralboulevarden er på en gang hovedvej og hovedgade i ”Lisbyen”.

Vejen giver direkte adgang til samtlige bybånd eller bydele i byen. Den danner rygrad i byens trafikskelet, og den fungerer som den røde tråd i byens liv og bevægelser.

Gaden forbinder de enkelte bybåndsfortætninger, der som perler på en snor danner serier af gade og pladsrum i byen.

Langs Boulevarden kan placeres institutioner, cityerhverv, butikker, supermarkeder, forlystelsesfaciliteter etc.

Bevægelsen ad boulevarden vil afsløre en serie af panoramaer vekslende mellem koncentrerede byrum, åbne og lukkede byplatauer, kig langs levende hegn og hække, og udsyn til Egådalen og det store landskab.

Spiralboulevarden kan således betragtes som det vigtigste strukturerende, orienterende og identitetsskabende element i Lisbyen.

Spiralboulevarden kan beplantes i bybåndene.

Spiralboulevardens belysning vil tegne Lisbyens figur i natten.

Ny Lisbjerg skole

Den ny Lisbjerg Skole, der udgør kærnen i kultur- og læringsbåndet og er et vigtigt knudepunkt på spiralboulevarden, er udformet som en lille bydel i Lisbyen.

Traditionelt har skolearkitekturen som anden arkitektur afspejlet tidens kultur- og samfundsideologi, (man erindrer sig 60ernes og 70ernes gruppecentrerede skolebyggeri eller 80ernes og 90ernes byimiterende skoler og gymnasier ).

Den ny Lisbjerg skole afspejler det omkringliggende bylandskab, med dets karakteristiske blanding af åbne og lukkede rum, frie objekter og opstikkere, bygget og grønt.

Denne skoleudformning sammen med dens placering midt blandt erhverv, boliger og øvrige institutioner er projektets fortolkning af et fælles princip for skole og by,( skolen som en lille “Lisby”, “Lisbyen” som en stor skole ).

Gader veje og stier

Det centrale element i bydelens vejstruktur er en ny overordnet centervej eller gade, spiralboulevarden, der i ét greb og ved et markant kurveforløb forbinder bydelens forskellige byområder. I princippet forbinder vejen Elevvej i syd med Trige Centervej i nord og sikrer herved en enkel og direkte trafikal sammenhæng i hele konkurrenceområdet.

Ved krydsningen af Randersvej skaber den nye ringvej tillige den overordnede forbindelse til Erhvervsparken fra Århus by og Djurslandmotorvejen (fra øst) samt adgangen til de nye byområder mellem Randersvej og Elevvej.

Krydset på Randersvej er en rundkørsel placeret, hvor der er gode oversigtsforhold og i en hensigtsmæssig afstand til eksisterende og nye vejkryds.

I princippet betjenes alle de nye byområder med en ’byvej’, der udgår fra centervejen. Hvor byområderne er af begrænset størrelse som f.eks. i områderne syd for Lisbjerg by, er der som udgangspunkt tale om et lukket vejsystem. Nord for Lisbjerg Erhvervspark hvor byområderne er større, etableres der en parallelvej til den overordnede vej i den vestlige del af områderne. Herved sikres der en enkel og effektiv betjening af disse områder.

Den interne vejbetjening i byområderne foregår ved adgangsveje, der enten er lukkede eller forbundet afhængig af det område, de betjener eller den karakter, der ønskes skabt i det enkelte område.

 Langs alle de nye veje i konkurrenceområdet etableres som princip fortovs- eller stianlæg, hvilket bl.a. skyldes kriminalpræventive hensyn.

Herudover er der fastlagt et overordnet stisystem, der forløber i de grønne områder mellem byområderne og på tværs af byområderne – både de nye og de eksisterende. Der lægges især vægt på at skabe gode og hensigtsmæssige forbindelser til såvel skole og idrætsanlæg som erhvervspark, bycenterområder og større grønne områder f.eks. Lisbjerg Skov.

Stisystemet, der er for cyklende og gående, skaber direkte forbindelse til det overordnede stinet til Århus.

Som princip etableres der trafiksikre passager, hvor stierne passerer det overordnede vejsystem.

Kollektiv trafik

Den nye bydel betjenes med såvel busser som skinnebåren trafik f.eks. moderne sporvogne eller light-rails.

Det anses for væsentligt at sikre en god betjening med kollektiv trafik inden for de enkelte byområder, hvorfor der lægges vægt på tilgængelighed og nærhed til ruter og standsningssteder inden for bydelen.

For at sikre en hurtig og komfortabel kollektiv trafikforbindelse til Århus foreslås det, at der etableres et sporvognstracé, der vil kunne indgå i et fremtidigt sporvogns-/nærbanenet i Århus. Tracéet, der kan forbindes til både længdebane og nærbane, krydser Djurslands Motorvejen vest for Randersvej i overensstemmelse med kommunens planer for sporvognsnettet.

Banens forløb i spiralboulevarden sikrer en central betjening af de nye byområder.

Økologi og bæredygtighed

Projektets overvejelser om byøkologi og bæredygtighed er tæt forbundet med Lisbyens udformning og karakter af koncentreret kulturlandskab.

Det vigtigste forhold til sikring af en økologisk velovervejet og bæredygtig by er samlivet mellem det byggede og det grønne, de koncentrerede byenheder og de åbne landskabskiler.

Arkitektonisk og funktionel koncentration betyder mindre forbrug af areal og større udlæg til grønne områder, mindre behov for energi på grund af mindre overflader og et bedre lokalt klima, mindre trafikarbejde på grund af kortere afstande og en bedre kollektiv trafikbetjening, en mere rationel mulighed for at håndtere spildevand og affald, billigere byggemodning på grund af kortere føringsveje til vand, fjernevarme og el, mulighed for en bedre udnyttelse af fritidsarealer og en sundere livsform.

Koncentrationen og opdelingen i overskuelige byenheder er ligeledes en vigtig forudsætning for social bæredygtighed. Det tættere sociale og kulturelle samliv kan rigtigt håndteret betyde større social ansvarlighed og integration og sammen med den byggede koncentration en positiv kriminalpræventiv virkning.

Etapedeling

Lisbyens konsekvente opdeling i mindre kvarterer og bydele gør den meget fleksibel i relation til udbygningstakter og faseopdelinger.

Udbygningen kan uden problemer følge den kommunalt planlagte som beskrevet i konkurrenceprogrammet eller ske med udgangspunkt i de eksisterende landsbyer, alternativt fra de steder der har størst trafikal tilgængelighed (hvilket f.eks. gælder erhvervsparken og skolebåndet).

Bystørrelse

Bybånd                                                     ca. 480 HA

Erhvervsbånd                                           ca.   67 HA

Boligbånd                                                 ca. 413 HA

Boligerantal  ( 30 boliger pr. HA )            ca. 12 500

Indbyggerantal  ( 2,5 pr. bolig )               ca. 30 000